Home »

Motionsløb

Der findes så mange motionsløb i Danmark, at kun fantasien sætter grænser, når du er på udkig efter et løb. Du kan næsten altid være helt sikker på, at du finder et løb, der er noget for dig, og som samtidig er i en afstand fra din bopæl, som passer dig med hensyn til transport. Når det drejer sig om halvmarathon, er udbuddet også stort, og du kan løbe både på Samsø, i København, i Aarhus og i Aalborg. Der er også rigtig mange andre byer, som afholder halvmarathon, og når først du begynder at kigge nærmere på det, vil du opdage, at der er flere, end du forventede. Derfor er det en sport, du med stor succes kan give dig i kast med. Du behøver ikke være bange for, at der ikke er muligheder nok – der er masser.

Mange danskere søger udfordringer i udlandet. Når det drejer sig om halvmarathon-distancen, søger mange løbere mod Hamburg, som afholder et rigtigt stort løb. Det har været en succes i mange år, men efterhånden som halvmarathon er kommet mere og mere på programmet herhjemme, er der også endnu flere, som finder tilfredsstillelsen i at deltage i løb herhjemme. Motionsløb er blevet arrangeret siden begyndelsen af 1900-tallet, og det er flot, at der er sket så meget på området, at det kan tilfredsstille selv den mest entusiatiske løber. Især siden 1970’erne har løbsarrangørerne haft travlt.

Løb udfordrer dig

Når du går i gang med at løbe, og du ikke har prøvet det før, behøver du ikke være nervøs. Det er en sport, som din krop vil kunne lide. Naturligvis vil den blive belastet på en måde, som den ikke hidtil har kendt til, men den vænner sig hurtigt til det. Følg et træningsprogram enten via internettet eller i en løbeklub, så du ikke får skader ved at gå for hårdt frem.

Det gode for dig er, at du tit og ofte kan deltage i løb. På den måde kan du se, hvor godt du har trænet, og hvor god du er i forhold til de andre. Det kan også godt være, du ikke ønsker at måle dig i forhold til andre, og det behøver du heller ikke. Du kan blot nøjes med at sammenligne din tid med dine egne tidligere tider og på denne måde se, om du er blevet så god, som du havde forventet. Glæd dig under alle omstændigheder over dine resultater.

Når du løber, er det en rigtig god idé at anskaffe dig et pulsur, som du kan bruge til din træning. Det vil være en stor fordel, hvis der også er indbygget GPS i dette ur. Dermed kan du holde øje med dine distancer, og du kan få endnu mere glæde ud af din træning. Når du træner efter din puls, så ved du, hvilken puls du skal holde for at kunne klare hele distancen. På denne måde kan du også presse dig selv endnu mere, og du kan også bruge pulsuret til at løbe intervaller.

Når først du er i gang med at løbe, bliver du aldrig skuffet, og du vil være glad for denne nye motionshobby. Får du dig trænet frem til at kunne løbe et halvmarathon, giver du din krop, hvad den har brug for, og du udfordrer samtidig dig selv. Løb udløser glædeshormoner i hjernen, og det kan vi nok alle bruge.